Aktiviteter
Vi optræder et par gange i løbet af året. Til koncerterne akkompagneres koret af Kevin på guitar eller af Mie på klaver.
For at kunne præsentere det bedste til koncerterne har vi valgt at optræde helt uden brug af tekster og noder. Dette er også praktisk, da vi ofte bevæger os til musikken. Q-notes er et kor i bevægelse.
I løbet af sæsonen arrangerer korets medlemmer desuden forskellige festlige tiltag for at dyrke den sociale side af koret. Julefrokost samt sommerfest er faste indslag.
Der arbejdes hvert år på at lave en kordag eller to. Formålet med kordag er bla. at vi skal hygge os og lære hinanden bedre at kende, men også at vi skal have et par koncentrerede dage til at afprøve nye kormæssige ting samt forberede vores julerepertoire.
Via vores medlemskab af Kor72 er der mulighed for at deltage i de arrangementer, som Kor72 udbyder. Man kan tilmelde sig de udbudte korstævner som enkelt person eller sammen med andre fra koret.
Deltagelse i Kordag samt -stævner er som udgangspunkt for egen regning.
Vi har enkelte gange haft besøg af en sangpædagog. Afhængigt af sangpædagogen bliver sang- og stemmeteknikker gennemgået og tingene prøves af i praksis - både til gavn for dirigent og kor. Besøg af sangpædagog er gratis for korets medlemmer.